Betalingsbetingelser – TIMEOUT

Når du tilmelder dig et retreat, modtager du i løbet af en uges tid en faktura på hele retreat-afgiften. På fakturaen står anført, hvor meget du inden en uge skal overføre i depositum for at sikre dig din plads. Framelder du dig senere retreatet, er dit depositum tabt.

Den resterende del af retreatet betales senest tre uger inden kursusstart, og du har selv ansvaret for, at beløbet overføres. Modtager vi ikke din betaling i tide, forbeholder vi os ret til at sælge pladsen til en anden.

Din betaling refunderes ikke, medmindre retreatet bliver aflyst. I så tilfælde får du selvfølgelig alle de penge, du har indbetalt tilbage.

Hverken indbetalinger af depositum eller hele retreatafgiften kan skubbes til et senere kursus. Aflyser du mere end tre uger før retreatstart, er du dog berettiget til at få hele retreatafgiften minus depositum tilbage, hvis du allerede har betalt mere end depositum. Aflyser du senere end tre uger før retreatstart, kan vi af hensyn til vores forpligtelser overfor kursusstedet ikke returnere din retreatafgift, men du er velkommen til at sælge din plads videre til en anden, hvis du oplyser os om dette.

Når du betaler dit depositum accepterer du samtidig disse betalingsbetingelser.

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
Facebook
LinkedIn