Du kan helt sikkert mærke når du mister dit overskud. Spørgsmålet er bare, om du ved at det er det der sker?
Du kender sikkert det, at du pludselig bare har lyst til at trække dig tilbage. Eller råbe højt, hvis nogen irritere dig, eller spørger dig om noget, når du i forvejen er presset. Når du har det sådan, så er det fordi dit overskud er røget sig en tur.
Du kender sikkert også det, at du har lyst til at knus-elske alle omkring dig. Dit humør er højt. Hvis nogen kommer og beder om din hjælp, så er du klar, både til at lytte til- og rumme den anden. Når du har det sådan, er det fordi dit overskud er i top.
Når du kender til, at du kan have lidt og meget overskud, kunne du så også tænke dig at blive mere bevidst om hvordan du reagerer i de forskellige tilstande af overskud? Og kunne du også tænke dig at træne dit overskud?
Bliver du bevidst om dit eget overskud, vil du helt automatisk også blive bedre til at spotte, hvor andre er med deres overskud. Det vil faktisk gøre livet lettere for dig, fordi du bedre kan håndtere andres reaktioner. Du finder ud af at du behøver ikke at ”gå med” på en andens råberi, for det er jo bare den anden der har mistet overskuddet.
Når du træner dit overskud, bliver du i stand til at give dig selv mere overskud, når dit overskud er røget sig en tur.
En lille øvelse…
- Prøv at tænke på en situation, hvor du trak dig tilbage, hvor du IKKE havde lyst til at snakke, lytte eller være sammen med andre, fordi du bare ikke orkede mere.
Lev dig ind i situationen, og læg så mærke til hvordan du har det, hvordan du mærker det i kroppen, og hvad der sker med dine tanker. - Prøv nu at tænke på en situation, hvor du var i højt humør og du havde lyst til at snakke, lytte og være sammen med andre. Hvor du kunne ”sætte dig selv til side” og bare være noget for andre – og NYDE det.
Prøv på samme måde at live dig helt ind i situationen, og læg så mærke til, hvordan du har det, hvordan du mærker det i kroppen og hvad der sker med dine tanker.
Nu ved du hvordan du har det når du har mistet dit overskud, og hvordan du har det når du har masser af overskud. Næste gang du mister dit overskud, så prøv engang at fremkalde det du mærkede da du levede dig ind i situationen med masser af overskud. Jeg er sikker på, at du bare ved at tænke på situationen med masser af overskud, giver dig mere overskud, når dit overskud er væk.
Er du blevet nysgerrig og har du lyst til at lære mere om dit overskud?
Så er en O Sense session måske noget for dig. Læs mere her…