Du behøver ikke at fejle noget…

Der er rigtig meget fokus på
sundhed i dagens Danmark. Vi skal spise sundt og fornuftigt, og vi skal dyrke
motion i rigelige mængder. Når vi skal være rigtig gode mod os selv, bestiller
vi tid til en god gang massage, i det hele taget har vi meget fokus på, at kroppen
skal have det så godt som muligt. Det er rigtig godt, og det skal vi blive ved
med.

MEN – jeg syntes der mangler noget. Hvad med hele vores mentale sundhed, hvornår og hvordan skal vi træne den?

Du behøver ikke at fejle noget, for at booke en session hos en coach
Mange tror at man skal være ved at gå ned med stress, have en livs-krise eller en diagnose, for at man har brug for en session hos en coach/terapeut. Men sådan behøver det ikke at være, man kan også booke en session, for at træne sin mentale sundhed. Og hvad kan man så få ud af det?

Du kan foreksempel:

• Få smidt nogle kilo af den mentale rygsæk, så der er mindre at slæbe rundt på

• Få trænet overskuddet – det er faktisk noget alle kan

• Begynde at tænke tanker der er sundere for dig

• Få mere glæde og færre konflikter

• Gøre tunge ting lettere, og bliv stærkere

• Forebyg kriser – INDEN de opstår – med mentale “vitaminer”

Krop og sind er forbundet, og kan IKKE skilles ad. Derfor er det super vigtigt, at vi gør noget godt for BÅDE krop og sind. Når vi gør noget godt for sindet, gør vi også noget godt for kroppen og omvendt. På den måde bliver vi én helhed, og bliver endnu mere modstandsdygtige og parate til det livet byder os.
At have en session hos en coach/terapeut er ikke anderledes, end at bruge en time i motionscentret eller hos en massør. Både fysisk og psykisk sundhed er vigtig.

Vil ikke undvære det

For nylig havde jeg et kaffe-møde med en 50-årig mand, som fortæller mig, at han mødes med hans personlige coach hver femte uge. Ikke fordi han fejler noget, er ensom, ulykkelig eller på anden måde i krise, men simpelthen fordi han får meget ud af at have et sted, hvor han kan få vendt stort og småt. Det betyder, at han er blevet meget bedre til at få snakket tingene, og undgå unødvendige konflikter. Det gælder både på jobbet og hjemme hos familien. Han ved ikke altid, hvad samtalerne skal handle om, men der dukker altid noget op, som er vigtigt at få snakket om, eller få sat fokus på:
Han fortæller mig også, at han har lært sig selv bedre at kende, og at han er mere bevidst om, hvordan han kommunikere med andre. Det har gjort mange ting lettere for ham.
Han har haft en personlig coach i tre år, og har ikke tænkt sig at stoppe, for det er lige så vigtigt at træne det mentale som det fysiske.

Sæt din mentale sundhed på dagsordenen

Når vi ser reklamer for motion- og fitnesscentre, så kan du ofte få en gratis prøvetime, det kan du også her. Det eneste du skal gøre, er at booke en tid – og så er du i gang.

Vær’ med til at være en af dem som tager mental sundhed lige så alvorligt som psysisk sundhed. Bliv mere bevidst om hvem du er, og hvordan du opbygger mere overskud, glæde og energi.

Med venlig hilsen

Inge

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial
Facebook
LinkedIn