At tilgive en anden er ofte en svær proces. Men dybest set handler det ikke så meget om at tilgive andre, men mere om det der sker inde i dig hvis du tilgiver – og hvis du står på din ret til at være såret og vred. Står du fast på din ret til at være såret, kan det blive en negativ nedadgående spiral for dig.

Tilgivelse er en stærk og effektiv vej, til at opnå fred inden i dig selv. Når du bærer rundt på tunge følelser som vrede, sorg, skam, skyld mm, er det en meget tung bagage at slæbe rund på.

Men kan man sådan bare lige tilgive et andet menneske som har overtrådt dine grænser og værdier, og så er alt fint? Nej det tror jeg ikke. At tilgive en anden for noget som vedkommende har gjort dig, er en proces, nogle gange en lang proces. Og det at tilgive betyder det så, at du bare skal finde dig i at blive behandlet på en måde som du ikke bryder dig om? Nej på ingen måde.

Du vælger om du vil tilgive eller ej

Tilgivelse er som jeg ser det, en indre proces, noget som sker inde i dig. Hvis du igennem lang tid har båret rundt på fx vrede over noget som en anden har gjort imod dig, så bor vreden inde i dig. Ofte konfronterer vi nemlig ikke dem som har forvoldt os den vrede. Det er måske endda noget som er sket for mange år siden, og vedkommende ved ikke at du er vred, så faktisk går din vrede kun ud over dig selv, og det kan få stor betydning for den måde som du lever dit liv på.

Så hvis du har det sådan og du gerne vil have, at det skal være anderledes, så prøv at finde ud af om du kan tilgive det menneske som har såret dig. Det er dig der vælger om du vil tilgive eller ej, så prøv at tænke på hvad det vil betyde for dig at tilgive, og hvad det vil betyde for dig ikke at tilgive.

Er det så bare ok, når andre sårer mig dybt?

Det er aldrig ok, at andre sårer dig dybt, og det er heller ikke det som tilgivelse handler om. Det handler om at du frigør dig fra følelserne som vedrører det som en anden har gjort imod dig.
Du skal aldrig gå på kompromis med dine inderste værdier, så når nogen sårer dig er det dit valg hvordan du håndtere det. Alle dine følelser er ok, det skal du huske. Det som ikke er ok, når de samme følelser bliver ved med at fylde dit liv op, selvom det er længe siden at du blev såret, og vedkommende som sårede dig, er over alle bjerge. Det er nemlig kun DIG det går ud over, og det er der ikke meget retfærdighed i. Det er i sådanne situationer, at du har kæmpe stor gavn af at tilgive den der sårede dig, og også tilgive dig selv for at episoden har fået lov til at fylde meget dit liv.

Hvad kan jeg så gøre for at tilgive?

Det handler om at identificer hvilke følelser du har, og så arbejde med at adskille dem fra den episode som du forbinder dem med. En måde at gøre det på kan være at du tænker på episoden og lægger mærke til hvilke følelser der dukker op. Skriv dem ned, hvis det hjælper dig. Tænk derefter på hvordan du er kommet videre, hvad der er sket siden episoden, og hvad du kan lære af episoden. Leg lidt med tanken om, hvad der ville ske hvis du nu tilgiver vedkommende. Hvad vil det betyde for de følelser du forbinder med episoden? Og hvad vil det betyde for dig, hvis du ikke længere bliver fx vred over det der er sket? Hvordan vil det forandre dit liv?

Måden du tilgiver på, er helt op til dig. Jeg tror på, at vi alle sammen har vores måde at gøre det på. Så mærk efter og find ud af, hvordan det er rigtigt for dig at tilgive.

Hvad nu hvis jeg ikke kan tilgive?

Det er et super godt spørgsmål. Hvis du har oplevet noget som gør dig ude af stand til at tilgive en anden, og du bruger meget af dit overskud på at være såret, vred, ked af det mm, så prøv langsomt at dreje dit fokus på, hvad du har i dit liv og hvordan du er kommet videre. Prøv at finde fred med at du ikke vil/har lyst til at tilgive den som sårede dig så dybt. Det er sådan det er, og det er ok. Når du ikke kan tilgive vedkommende, så skal vedkommende jo heller ikke længere styre dine følelser, så øv dig på at slippe de følelser du har.

Du kan fx sige inden i dig selv:
”Du sårede mig dybt, og jeg kan ikke tilgive dig, og du skal ikke længere styre mine følelser. Lige nu giver jeg slip, jeg giver slip på dig og jeg giver slip på det du sagde/gjorde. Jeg er fri nu.”
Du kan også lave din egen sætning, det vil virke stærkere. Sig sætningen igen og igen, forbered dig selv på, at det måske vil tage tid før det slipper.

Begynd nu at forestille dig, hvordan det vil være for dig, når du ikke længere er styret af tankerne og følelserne fra den episode som sårede dig så dybt.

Jeg har selv tilgivet mennesker som har været- og er i mit liv. Det er bestemt alt arbejdet værd. Jeg har mennesker tæt på mig som jeg har tilgivet, og det har betydet at vi i dag har et fantastisk forhold.

Jeg har lært at al den vrede og sårede følelser kun boede i mig, og det trak mig ned hvor jeg ikke ville være. Da jeg tilgav, kunne jeg pludselig se mig selv og dem jeg tilgav i et andet lys, og det har haft en stor betydning for den måde jeg er sammen med de mennesker på i dag.

Jeg kan kun opfordre dig til at gøre det samme, men mærk efter og gør kun det der mærkes rigtigt at gøre.

God fornøjelse!

Kærlig hilsen

Inge