Her har du 5 nice ToDo i ferien 😊
Mange gange så planlægger vi rigtig mange ting i vores sommerferie, og bliver ofte tidsoptimister. Nogle af os glemmer fuldstændigt at slappe helt af og lave INGENTING, og når vi starter på job igen, så mangler vi lige den detalje med afslapningen. 😊
Selv-pauser
Du behøver ikke sætte flere dage af til at trække stikket ud, et forslag kunne være at du gør lidt hver dag i din ferie, og måske bliver du helt afhængig og tager nogle af de gode selv-pauser med ind i hverdagen, når den starter igen. 😊
Det er faktisk vigtigt for både krop og sind, at slappe af og gøre INGENTING – bare lade op og smile indvendig. 😊
Det er slet ikke egoistisk
Du er ikke egoistisk når du trækker dig lidt tilbage og bruger tid på dig selv. Tværtimod. Når du er afslappet og i godt humør, så smitter du af på alle dem du er sammen med (OBS! det gør du også når du er stresset og i dårligt humør), og så bliver jeres tid sammen endnu bedre. 😊
5 nice ToDo til ferien
- Find dit ynglings-spot, sæt dig og lav INGENTING, bare træk vejret og mærk den ro det giver i krop og sind. Brug den tid du har brug for.
- Opbyg en indre SMILEY. Forestil dig at du har en SMILE-SMILEY i maven, bare gør den større og større, forestil dig at du smiler. Bare at du tænker på at smile, gør underværker for dit humør og overskud. Du kan gøre det selvom du er sammen med andre.
- Gør noget at det du elsker, hver dag. Det er lige meget hvad det er, bare det er noget du elsker at lave. Det er super, hvis du kan gøre det sammen med andre.
- Hvis du er sammen med andre, så NYD tiden. Skub alt hvad der hedder bekymringer og andre hverdagstanker væk, og bare NYD.
- Send burde-kællingen og pligt-stodderen på ferie på Sydpolen.
Nyd dig selv og dem du er sammen med og HOLD EN SUPERDEJLIG FERIE 😊