Det var en stor åbenbaring for mig, da jeg på første dag på NLP Practitioner uddannelsen, blev præsenteret for NLP forudsætningerne ”Vi har hver vores virkelighed/model af verden” og ”Respekt for andres model af verden”.
Som rigtig mange andre, troede jeg at den virkelighed (model af verden) som jeg oplever er den samme som den virkelighed andre oplever. Jeg havde aldrig nogen sinde tænkt på at det kunne være anderledes. Men den her dag, blev jeg meget klogere. Lige pludselig kunne jeg forstå, hvorfor vi ofte misforstår hinanden, når vi – i god tro – snakker underforstået, og tager for givet, at andre ved hvad vi snakker om.
Din og min virkelighed er lige så forskellige som vores fingeraftryk. Og det kan ikke være anderledes, for det vi oplever som virkeligheden er farvet og opbygget af, alle de oplevelser (gode som dårlige) vi har haft, alle de erfaringer vi har gjort os, alt det vi har lært i skoler og af andre mennesker – kort sagt alt det vi har med i bagagen. Og netop derfor er din virkelighed og min virkelighed forskellig.
Det kunne have skilt os ad
Min mand og jeg købte for mange år siden et gammelt hus. Det udviklede sig hurtigt til et bygge-projekt, som har stået på on/off i en del år. Som mange sikkert ved, så kan sådan et bygge-projekt godt gå hen og blive en udfordring for et ellers velfungerende ægteskab. Især når den ene part (læs mig) mener at have den rigtige løsning på hvordan man bedst bygger et badeværelse, hvornår man går i gang om morgenen, og hvordan man planlægger de forskellige arbejdsgange, så de fungerer optimalt.
Set fra min virkelighed, hjalp jeg jo bare til. Jeg syntes jo at det var uretfærdigt, at min mand skulle klare det hele selv, og derfor mente jeg at mine ”gode råd” og ”tips”, ville være vildt værdifulde for ham. Jeg troede at jeg motiverede ham, når jeg for 10. weekend i træk, sagde ”Vi står tidligt op, så vi kan komme i gang og snart blive færdig med badeværelset”. Jeg undrede mig ofte over, at han overhovedet ikke virkede glad eller motiveret, og badeværelses-projektet lå stille hen til min store frustration.
Det var først den dag, hvor jeg fik spurgt ham om, hvordan han egentlig bedst kunne lide at arbejde, og om hvad han syntes om min ”hjælp”, at det gik op for mig, at jeg helt og aldeles trampede rundt på ham, og den måde han fungere på. Jeg blev så flov…
Heldigvis var han ærlig og fortalte mig, hvordan hans virkelighed er, og hvad der fungere bedst for ham. Det var meget tydeligt, at han blev direkte demotiveret af min ind-blanden i det som han opfattede som hans projekt. Han sagde også, at jeg fratog ham glæden og stoltheden over projektet, ved at være styrende og kontrollerende.
Vi fik en meget lang snak om, hvordan vores virkeligheder er, og det var en øjenåbner for os begge to. Vi forstod pludselig hinanden på en helt ny måde, ved at lukke hinanden ind i vores respektive virkeligheder. Udover at vi forstår hinanden bedre har vi også fundet en ny og dybere respekt for hinanden.
Respekt for andres virkelighed/model af verden
Vi kan på ingen måde vide, hvordan andres virkelighed/model af verden ser ud, hvis ikke de fortæller os om det. Og derfor kan vi komme rigtig galt af sted, når vi i misforstået godhed, ”ved” hvad der er bedst for andre. Vi risikerer at skubbe andre væk, fordi det er ikke alle der giver udtryk for, at vi er trådt ind over deres grænser.
Du har sikkert også selv oplevet, at andre har givet dig råd du ikke har bedt om, og derfor ved du også hvor irriterende det kan være.
Når du nu ved, at vi alle har hver vores virkelighed, handler det om at vi har respekt for andres virkelighed/model af verden. Spørg inden du handler eller giver gode råd. Når du spørger, bliver du også klogere på den anden, og dermed styrkes respekten.
Bare husk på at du INTET ved om andres virkelighed, før de har fortalt dig om den, også selvom det er mennesker du har kendt i lang tid.
Med venlig hilsen
Inge
